Det er ikke lige fedt hvordan man behandler tør hud

 
Smør – smør – smør! - Det er parolen i denne artikel af cand. pharm. Jørgen Warming

 

Det er vigtigt at holde huden sund

Huden med dens mange funktioner er livsvigtig for vort normale liv, og derfor er det vigtigt at passe på den og holde den sund og rask. Har man atopisk eksem er ens hud beskadiget, og hudpleje er nødvendig.

Enhver har sin egen helt specielle hudtype, og hudtykkelsen er afhængig af, hvor på kroppen huden er, og om man er mand eller kvinde, barn eller gammel.

Man har tynd hud i ansigtet, i armhulerne, i skridtet og under brysterne. Forhold man skal tage hensyn til, når man har atopisk eksem.


Huden har opgaver


Huden har mange opgaver – her skal nævnes hudens evne til at holde på fugtigheden som er afgørende for det man kalder hudens barrierefunktion. Den er en beskyttelse mod udefra kommende fremmede partikler f.eks.: allergener – der fremkalder overfølsomhed, og irritanter – der fremkalder irritation af huden.

Er huden sund og rask, er der ingen problemer. Men er den tør, kløende, skællende og måske stram, er det beskyttende lag gået i stykker, og huden er blevet sårbar, idet der er en øget fordampning, der gør huden mere tør.
 


 

Hudsygdomme

De ødelæggende årsager kan være hudsygdomme (f.eks. atopisk eksem), stærk varme og kulde, overdreven renlighed, sæbe, bindemidler eller alkohol i hudrensemidler eller hudplejeprodukter.

Psykiske forhold spiller sandsynligvis en vis rolle, stress, livsførelse, hormoner og nikotin – for at nævne nogle.


Hornlaget nedbrydes


Når hudens beskyttende funktion ikke er optimal, kan det som nævnt, skyldes at fedtstofferne i hudens allerøverste lag, hornlaget er blevet nedbrudt eller vasket ud af huden. Men det kan også skyldes, at cellerne i hornlaget ikke danner fedtstoffer nok – som ved atopisk eksem – fordi forskellige forhold forstyrrer den naturlige cellefunktion.


Beskadiget barrierelag

Når hudens barrierelag er beskadiget, har fremmede stoffer (f.eks. allergener og irritanter) meget lettere ved at trænge ned i huden, hvorved der alarmeres nogle stoffer, der igen udløser en kædereaktion længere nede i huden – man får en betændelseslignende tilstand – et eksem.

Er hudens barrierelag beskadiget og der er et eksem, vil der som regel gå flere måneder efter eksemet er forsvundet, førend hudens barrierelag er gendannet.

Så derfor er det uhyre vigtigt at passe og beskytte sin hud så godt som muligt, specielt når man har en hudsygdom, der svækker hudens modstandskraft.


Hvad skal man gøre ?


Naturligvis skal man følge de forskrifter ens læge (hudlæge) har anbefalet. F.eks. brugen af hormoncremer (aktiv behandling) suppleret med indfedtende cremer.
 


 

Ofte må man som patient selv finde ud af, hvad man skal bruge, når det gælder den ikke aktive behandling af ens hudlidelse. Det er ofte svært – der findes mange cremer på markedet og langt de fleste er ikke hvad man har brug for.

Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad det er ens hud har brug for, og hvad den kan tåle og ikke tåle og om man synes at cremen er kosmetisk acceptabel.

Fordampning fra hudens overflade

Grunden til den tørre hud er, som nævnt den øgede fordampning fra hudens overflade. Hudens fugtighed kommer indefra, fra de underliggende cellelag.

Man kan ikke tilføre fugtighed (vand) udefra og ind i huden. Men man kan gøre noget andet, nemlig formindske fordampningen, og dermed øge hudens beskyttende egenskaber, ved at tilføje fedtstof. 

Det gøres ved at anvende fede cremer – ikke fugtighedscremer – men cremer med stort fedtindhold og helst med forskellige typer fedtstof (mineralsk, animalsk eller vegetabilsk). Det mineralske lægger sig oven på huden, det animalske og vegetabilske trænger ned i huden og minder om vore egne fedtstoffer.

De almindelige fugtighedscremer er fortrinlige til normal hud. Men på den tørre, kløende, sarte, irriterede hud vil de på kort sigt lindre, men på længere sigt vil de udtørre huden endnu mere, fordi de indeholder store mængder vand, som fordamper på hudens overflade.

Altså: jo tørrere hud – jo federe creme og jo federe creme – jo hurtigere bliver huden blød, smidig, vandbindende og får sine vigtige beskyttende egenskaber tilbage.


Hvad indeholder cremen?


Skal man vælge en creme, så start med at se på indholdsfortegnelsen over de stoffer, der er i cremen (det skal stå på tuben). Står aqua eller vand som det første, er det en almindelig fugtighedscreme – så gå hurtig videre til den næste.

En anden ting er, at man måske kan sige, at jo færre indholdsstoffer der er i cremen, desto mindre er risikoen for at den indeholder stoffer, som kan irritere eller man kan være overfølsom overfor.

Man bør også vælge en creme uden parfume og farvestoffer og en pH-værdi (surhed) omkring 5,5.

Det let sure miljø vedligeholder hudens økologiske balance og er dermed med til at bevare dens beskyttende egenskaber.
 


 

Fedtstofindhold

Laver man en grov inddeling af cremernes fedtindhold – kan man sige at:

Hudpleje-
produkt 

Indhold af
fedtstof

  
Salve, vaselin, Lipogel  100%
Warming basiscreme ca. 85%
Fedtcreme  ca. 70%
Fugtighedscreme  ca. 20-35%
Lotion  ca. 13-15%

Det er ikke ligegyldigt hvilke fedtstoffer hudplejemidlet indeholder. Undersøgelser har vist, at fedtstoffer der sammensættes, så de ligner hudens egne fedtstoffer mest muligt, styrker gendannelsen af hudens barrierelag bedst og dermed er med til at øge hudens beskyttende egenskaber – som før nævnt.

Cremen skal også være kosmetisk acceptabel. Så salve og vaselin (mineralsk) som indeholder 100% fedtstof, og ikke noget vand, vil virke fedtede og vil klistre. De vandfri produkter lægger et effektivt låg på huden, der forhindrer fordampningen. De animalske og vegetabilske trænger ned i de allerøverste lag af huden og føles ikke så fedtede.

Så har man atopisk eksem, er barn eller voksen må parolen være: SMØR-SMØR-SMØR.

 

 

 

Farmisan
Hyldegårdsvej 34, 2920 Charlottenlund
Telefon 39 65 00 75,  Telefax 32 71 94 01
kontakt@skincare.dk

Copyright 2002 SkinCare Consulting ApS